Traumer handler ikke kun om, hvad der skete – men om, hvad det gjorde ved dig

Karoline Rasmussen
20. apr.
5 min læsning

– Om traumer, nervesystemet og det terapeutiske rum

Traumer handler ikke kun om store, dramatiske begivenheder. Faktisk handler traumer sjældent om hvad der skete – men langt mere om hvordan din krop og dit indre system oplevede det, der skete.

Hvis du ikke blev mødt, rummet, beroliget eller forstået – hvis du oplevede fravær, ensomhed, uforudsigelighed eller skam – så kan selv tilsyneladende “små ting” have sat dybe spor i dit nervesystem. Spor, som ikke nødvendigvis sidder i din hukommelse, men i kroppen, i relationerne, i reaktionerne.

Når nervesystemet ikke kunne følge med

Et traume opstår, når noget overstiger din kapacitet til at håndtere det – følelsesmæssigt, kropsligt eller mentalt. Når der ikke er nok indre eller ydre ressourcer til at rumme det, der sker. Når du er alene med det, der er for stort.

Polyvagal teori (Stephen Porges) hjælper os med at forstå, hvordan nervesystemet reagerer i fare. Det autonome nervesystem bevæger sig gennem et hierarki:

Først forsøger vi at skabe tryghed gennem social kontakt og relation.
Hvis det ikke er muligt, aktiveres det sympatiske system – kamp eller flugt.
Hvis det heller ikke hjælper, kollapser systemet i det parasympatiske frys.

Derudover er der en fjerde strategi, som ikke er biologisk instinkt i klassisk forstand, men en tillært reaktion: fawn – hvor du forsøger at skabe tryghed ved at tilpasse dig.

Disse mønstre er ikke fejl. De er forsøg på at overleve. Men når de bliver kroniske, kan de begrænse vores livskvalitet, vores relationer og vores evne til at mærke os selv.

De fire F’er – kamp, flugt, frys og fawn i praksis

De fire overlevelsesstrategier viser sig meget forskelligt i vores voksne liv. De kan komme til udtryk i vores adfærd, vores indre dialog, vores krop og vores relationer.

Kamp – “Jeg må tage kontrollen, ellers bliver jeg såret”

Kamp-reaktionen aktiveres, når nervesystemet forsøger at forsvare dig. Den handler om at tage magten, før nogen kan såre dig. Det kan være råben, vrede eller kontrol, men det kan også være perfektionisme og hårdhed mod dig selv.

I praksis:

Du bliver hurtigt vred eller frustreret i konflikter.
Du har behov for at have kontrol – over dig selv, andre eller situationen.
Du har svært ved at vise sårbarhed.
Du føler dig ofte “mod verden”, men længes inderst inde efter kontakt og tryghed.

Flugt – “Hvis jeg holder mig i gang, slipper jeg for at mærke”

Flugt handler om at komme væk – ikke nødvendigvis fysisk, men følelsesmæssigt eller mentalt. Det kan være aktivitet, præstation, afhængighed eller tankemylder. Alt sammen noget, der fjerner dig fra ubehaget indeni.

I praksis:

Du har svært ved at slappe af og er ofte i gang med noget.
Du tænker, planlægger og analyserer konstant.
Du dulmer med arbejde, motion, mad, scrolling, alkohol eller andet.
Stilhed og pauser gør dig utryg – det føles som om noget farligt lurer lige under overfladen.

Frys – “Hvis jeg gør mig lille nok, forsvinder faren måske”

Når du ikke kan kæmpe eller flygte, lukker systemet ned. Du bliver stille, trækker dig, mister kontakt til krop og følelser. Det er en strategi, der ofte stammer fra en tid, hvor du ikke havde nogen vej ud.

I praksis:

Du føler dig tom, fraværende eller fastlåst.
Du har svært ved at mærke, hvad du vil, føler eller har brug for.
Du isolerer dig og har svært ved at række ud.
Du kan føle dig handlingslammet eller uvirkelig i situationer, hvor du føler dig presset.

Fawn – “Hvis jeg er sød og hjælpsom nok, bliver jeg ikke forladt”

Fawn er en strategi, hvor du søger tryghed gennem tilpasning. Du gør dig elskelig, nem, hjælpsom – men mister dig selv i processen. Den udvikles ofte i barndomme, hvor kærlighed var betinget.

I praksis:

Du mærker andres behov før dine egne.
Du siger ja, selvom du mener nej – og mærker det først bagefter.
Du har svært ved at sætte grænser og føler dig skyldig, når du prøver.
Du mister dig selv i relationer og ved ikke, hvad du har lyst til, hvis ingen andre spørger.

En øvelse: Mød dig selv, som du er lige nu

Inden du læser videre, vil jeg invitere dig til en lille øvelse. Den kræver kun nogle få minutter – og ingen særlige forudsætninger. Du skal ikke præstere noget. Bare være med dig selv.

Øvelsen: At lande i kroppen

Sæt dig godt til rette. Mærk underlaget under dig. Læg mærke til, at du bliver båret. Du skal ikke ændre noget – bare registrere det.
Ret opmærksomheden mod din vejrtrækning. Tag en stille, naturlig indånding – og giv slip på udåndingen. Mærk, hvor i kroppen du trækker vejret. Læg evt. en hånd på brystet eller maven.
Scan kroppen med blid opmærksomhed. Bevæg din opmærksomhed gennem kroppen – fra fødder til hoved. Hvad mærker du? Spænding? Uro? Træthed? Ingenting? Alt er velkomment.
Mød det, du mærker, med venlighed. Tænk på det, du mærker, som noget du kan være nysgerrig på – uden at skulle fixe det. Kan du bare være med det, som det er?
Afslut langsomt. Vend opmærksomheden tilbage til rummet omkring dig. Mærk underlaget. Se dig omkring. Tag en sidste rolig vejrtrækning og tak dig selv for at være nærværende med dig.

Denne øvelse kan bruges som en lille daglig pause – som en måde at begynde at opbygge tryg kontakt til kroppen og dit indre landskab.

Du er ikke dine strategier

De overlevelsesstrategier, du har med dig, er ikke dig. De er det, du lærte at gøre, da du havde brug for at beskytte dig selv. Men i dag har du flere ressourcer. Du har måske mulighed for at leve på en ny måde – med større frihed, kontakt og autenticitet.

Det kræver mod. Det kræver tid. Men du behøver ikke gøre det alene.

Sådan arbejder vi med nervesystemet og traumer:

Hvis noget i dig længes efter at blive mødt – på en anden måde end du måske har prøvet før – så er du hjerteligt velkommen hos mig.

Jeg tilbyder psykoterapi og traumeterapi med afsæt i nervesystemet, relationen og din livshistorie. Vi arbejder nænsomt, regulerende og relationelt. Det handler ikke om at presse dig, men om at finde hjem i dig.

Når vi arbejder med traumer, arbejder vi ikke kun med ord. Vi arbejder med oplevelse og sansning. Det betyder, at vi ikke blot taler om det, der er sket – men også mærker, hvordan det har sat sig i kroppen og i dine nuværende relationer og reaktioner.

Jeg arbejder kropsligt forankret og traumeinformeret, hvilket indebærer:

Regulering af nervesystemet: Vi arbejder med små skridt og blide øvelser, der hjælper din krop med at føle sig tryg og tilstede.
Øvelser i sansning, vejrtrækning og grounding, som du kan bruge både i sessionerne og derhjemme.
Medfølelse med dine mønstre: Vi møder dine reaktioner som strategier, der engang var nødvendige – og som i dag kan få lov at slippe.
Fokus på tryg relation: Det terapeutiske rum bliver et sted, hvor du kan opleve, at det er trygt at være dig – med følelser, behov og grænser.
Langsom, nænsom kontakt til det, du engang måtte skubbe væk – så det kan integreres og hele i dit eget tempo.