Når du har lært, at det ikke er trygt at være dig selv
- Karoline Rasmussen
- 13. aug.
- 4 min læsning
Jeg husker tydeligt at sidde over for min terapeut og høre ordene:
“Du kan ikke tænke dig ud af det her. Hvis du vil slippe din trang til altid at gøre andre tilpas, skal du ned i kroppen og mærke dig selv igen.”
Sætningen ramte noget dybt i mig. Jeg havde brugt hele mit liv på at analysere og forstå mig selv. Jeg vidste, hvad der var “fornuftigt” at gøre. Men i situationen reagerede jeg stadig, som om det var farligt at sige nej, farligt at være ærlig, farligt at tage plads.
Når nervesystemet fastholder dig i en kronisk fawn-respons
Hvis du har levet længe med people pleasing, kan dit nervesystem være fastlåst i en kronisk fawn-respons. Det betyder, at du instinktivt tilpasser dig for at undgå konflikt, blive afvist eller gøre andre utilfredse.
Det kan se ud på mange måder:
Du siger ja, selv når du har lyst til at sige nej.
Du nedtoner dine egne behov, så de ikke står i vejen for andres.
Du undgår at fylde eller tage plads, selv når du har noget vigtigt at bidrage med.
Du mærker ikke rigtigt, hvad du selv mener, fordi du er optaget af, hvad der vil være mest bekvemt for andre.
Denne reaktion er ikke et bevidst valg, men en indlært strategi fra en tid i dit liv, hvor det faktisk var nødvendigt at tilpasse dig for at bevare tryghed og tilknytning. Problemet er, at dit nervesystem stadig reagerer, som om de gamle regler gælder, selv når du som voksen er i en ny situation, hvor det ville være trygt at være og vælge dig selv.
Når hoved og krop ikke er enige
Mange med pleasermønstre oplever, at de bagefter bliver selvkritiske og fyldt med tanker som:
“Hvorfor sagde jeg ikke bare fra? Jeg ved jo, det ikke er farligt. Hvorfor kan jeg aldrig stå op for mig selv?”
Og ja, med dit hoved ved du godt, at du kan sige nej. Men kroppen har ikke lært det endnu.
Hvis du tidligere oplevede, at dét at sige fra førte til skænderier, afvisning eller kulde, har dit nervesystem lagret, at det er klogest at tilpasse sig. Når lignende situationer opstår i dag, reagerer kroppen automatisk, før du når at tænke. Du kan vide med hele din logiske hjerne, at du er tryg, men kroppen reagerer stadig, som om du ikke er det.
Helingen handler derfor ikke kun om at beslutte sig for at være autentisk. Den handler om at lære nervesystemet, at det, der føltes utrygt engang, ikke længere er farligt.
Når uforløste traumer sætter sig i krop og sind
Når vi i årevis undertrykker dele af os selv og de følelser, der hører til, forsvinder de ikke bare. De bliver liggende i kroppen som uforløst energi og uafsluttede stressreaktioner. Nervesystemet forsøger igen og igen at få os til at forløse det undertrykte eller tilbageholdte, fordi nervesystemet er skabt til at bringe os tilbage i balance.
Hvis vi ikke får mulighed for at hele, kan det ofte vise sig som symptomer. Det kan være udbrændthed, angst, depression, uro, koncentrationsbesvær, søvnløshed eller fysiske reaktioner som smerter, spændinger, migræne, hormonelle ubalancer og autoimmune sygdomme. Det er her vigtigt at vide, at din krop ikke prøver at straffe dig; den prøver at få dig til at lytte og vågne op.
Tryghed og kapacitet – grundlaget for at bryde mønstret
Et nervesystem i konstant alarmberedskab har ikke overskud til at hele. Når kroppen hele tiden scanner efter fare, bruger den al sin energi på overlevelse.
Det første skridt i at bryde pleasermønstre er derfor at skabe tryghed. Ikke kun som en tanke, men som en kropslig erfaring: Jeg er sikker lige nu.
Når nervesystemet får lov at falde til ro, kan det begynde at udvide sin kapacitet. Kapacitet handler om, hvor meget dit system kan rumme af følelser, fornemmelser og oplevelser uden at gå i alarmtilstand. Jo større kapacitet, jo mere kan du mærke, hvad du selv føler og har brug for, og du begynder at kunne handle på det uden at blive overvældet.
Vejen tilbage til autenticitet
At hele handler derfor om at lære nervesystemet, at det er sikkert at være den, du er. Det betyder at opdage og løsne gamle mønstre af people pleasing, at øve dig i små øjeblikke af autenticitet og registrere, at du overlever dem. At genopbygge kontakten til kroppen, så signalerne igen kan mærkes og respekteres. Og at møde tidligere undertrykte følelser med nysgerrighed og medfølelse frem for selvkritik og afvisning af dig selv.
Kroppen husker alt, men den kan også lære nyt. Og hver gang du får en kropslig oplevelse af, at det er trygt at være dig, bliver trygheden et fundament, du kan bygge videre på.
Øvelse: Mærk tryghed i kroppen
Denne øvelse kan hjælpe dig med at skabe ro, når du mærker trangen til at please eller frygten for at sige fra.
Find et roligt sted og sid eller lig, så du føler dig understøttet af underlaget.
Læg en hånd på hjertet og én på maven og mærk varmen fra dine hænder.
Træk vejret langsomt ind gennem næsen, så maven hæver sig, og pust langsomt ud gennem munden.
Læg mærke til det, der føles trygt lige nu: stolen under dig, tæppet omkring dig, en rolig lyd i baggrunden.
Sig stille til dig selv: Jeg er her. Jeg er sikker lige nu.
Bliv her i et par minutter, mens du mærker kroppen falde lidt mere til ro.
Når du gentager denne øvelse jævnligt, begynder nervesystemet at forbinde roen med dét at være dig. Over tid bliver det lettere at være autentisk uden at falde tilbage i automatiske pleasermønstre.
Terapi handler også om at genfinde trygheden
Terapi er ikke kun at dykke ned i det svære og smertefulde. Det kan også være, og handler faktisk i høj grad om, at genfinde følelsen af tryghed i din krop og at være tryg ved at være dig selv. Det er her, forandringen virkelig får rod, og hvor du kan begynde at leve som den, du er, uden at gemme dig bag tilpasning og selvundertrykkelse.
Er du klar til at mærke trygheden ved at være dig selv?
Du behøver ikke blive ved med at leve i overlevelse og tilpasning. Sammen kan vi arbejde med både krop og sind, så du kan slippe people pleasing og begynde at leve mere autentisk. Med ro i kroppen og plads til hele dig.
Kontakt mig, hvis du er nysgerrig på, hvordan terapi kan støtte dig i at skabe tryghed i dit nervesystem og frihed i dit liv.
Kommentarer